Vinderkåring af 1.g-skrivekursus 2021 – læs de fine og rørende besvarelser her

Vinderkåring af 1.g-skrivekursus 2021 – læs de fine og rørende besvarelser her

I dag blev vinderne af 1.g skrivekonkurrence kåret.

 

 

Det har været et tæt løb i toppen, og der er rigtig mange gode og reflekterede besvarelser.

 

Vores dygtige screenere og kompetente jury har udvalgt de 10 bedste besvarelser blandt de ca. 365 indleverede – og blandt dem at fundet top 3 i kategorien: ’Den bedste samlede besvarelse’.

 

Årets tema har været at skrive en kort tekst, der med udgangspunkt i den enkeltes oplevelse beskriver hvad et godt fællesskab på Virum Gymnasium er eller bør være eller at skrive en kort tekst, hvor man skrev videre på: ’Når Corona er slut, så vil jeg…´

 

Jurymedlemmerne har været:

Kristine Friis Jensen, forlagsredaktør Gyldendals Forlag, Helle Hvass retoriker, Karin Axelsson journalist på DR Nyheder, Anders Bjarklev, rektor DTU og bestyrelsesformand på VG samt rektor på VG Mette Kynemund.

 

De 10 bedste besvarelser – nævnt i vilkårlig rækkefølge – er skrevet af:

 

Emil Külahci Andersen 1a med: ’Hvad jeg tog for givet’

Lea Møller Kristensen 1b med: ’De simple ting’

Camilla Beck Christensen 1b med: ’Længslen og glemslen’

Marie Maegaard Bech 1b med: ’Tak Corona!’

Kathrine Lie Vuust 1d med: ’Gaden’

Rose Reimers-Dahl 1h med: ‘Tilbage til fællesskabet – Farvel Corona!’

Victoria Guldbæk 1j med: ’Livet finder en vej’

Bertram Lehmann Jensen 1m med: ’Kære bedstemor’

Aksel Blichfeldt Milert Møller 1m med: ’VG står sammen om at være mod ensomhed’

Katrine Dam Jørning 1u med: ’Et liv efter nedlukning’

 

Alle de 10 bedste elever er dygtige til at beskrive en situation og en stemning både kreativt og i et godt sprog. De evner også at reflektere over, hvad fællesskabet på Virum Gymnasium står for og betyder for den enkelte hhv. hvad Corona-perioden har sat gang i af tanker og refleksioner. Besvarelserne er alle kreative, velstrukturerede og skrevet i et korrekt og nuanceret sprog. Forfatterne har talent for formidling og viser stil-, genre- og modtagerbevidsthed.

 

Der er diplomer til alle de ti bedste.

 

Vinderne af skrivekonkurrencen er:

 

  1. prisen går til tre elever. Der er således tale om en delt 3. plads til tre meget forskellige besvarelser:

 

’Tilbage til fællesskabet – Farvel Corona’. Forfatteren er Rose Reimers-Dahl fra 1h.

’Kære bedstemor’. Forfatteren er Bertram Lehmann Jensen fra 1m.

’Længslen og glemslen’. Forfatteren er Camilla Beck Christensen fra 1b.

 

Stort til lykke til de tre vindere på 3. pladsen, der alle vinder en brunsviger-kagemand til hele klassen fra Bakery by Hermann på Virum Torv og et 3. plads diplom.

 

  1. prisen går til en besvarelse som er kendetegnet ved en skarp medie- og modtagerbevidsthed. Forfatteren har et godt og behageligt sprog og en tydelig stemme, som er undersøgende, og som gennem teksten bliver mere og mere klar mht. hvad eleven vil sætte pris på, når Corona er slut. Der er en fin progression i teksten og brugen af Dan Turrell er god. Forfatteren udviser også sproglig kreativitet i form af fx citater i underoverskrifter og brug af disse citater i teksten, retoriske spørgsmål, sammenligninger, antiteser og asyndese.

 

  1. prisen går til Lea Møller Kristensen 1b for besvarelsen ’De simple ting’.

 

Lea får et diplom, et gavekort til Det Kongelige teater med ledsager samt bogen:  ’De uadskillelige’ af Simone de Beauvoir.

 

1.prisen for ’Den bedste samlede besvarelse’ går til en tekst, som udmærker sig ved et smukt spænd i teksten, som skabes af bevægelsen ude fra den store, farverige drøm om at rejse verden rundt, gennem fodboldens fællesskabsmulighed og helt ind i omfavnelsen af de elskede bedsteforældre. Som samtidig tegner en bevægelse i sproget fra et meget lyrisk, billedrigt udgangspunkt til noget mere jordnært, nærværende, konkret. Hør f.eks. bare den fine sætning: ’I nattens mørke kan vi ikke se andet end den gule bold, vi har med. Vi ville ikke engang kunne se hinanden, men det gør ikke noget, så længe vi ved, at alle er der’. Poetisk, præcis, storslået på en helt uhøjtidelig måde.

 

1.prisen går til Emil Külahci Andersen 1a for besvarelsen ’Hvad jeg tog for givet’.

 

Emil vinder hovedpræmien på et gavekort på biografbilletter til hele klassen, bogen ’Den fremmede’ af Albert Camus og et vinderdiplom.

 

Tak til jer alle sammen for jeres spændende bidrag