Virum Gymnasium har stor erfaring i at tage sig af elitesportselever. Det er både elitesportselever med godkendelse fra Team Danmark, som kan vælge enten 3- eller 4-årige gymnasieforløb. Og det er elitesportselever, der ikke har en godkendelse fra Team Danmark, men ligesom Team Danmark elever bruger rigtig megen tid på at træne og konkurrere på et højt sportsligt niveau.

 

I skoleåret 16-17 har VG 48 Team Danmark elever og 57 øvrige elitesportselever. De dyrker en bred vifte af sportsgrene.