Stormøde i VGs miljøråd på torsdag d. 8. oktober kl. 11.20-11.50

Stormøde i VGs miljøråd på torsdag d. 8. oktober kl. 11.20-11.50

Vil du være med til at gøre en grøn forskel?

 

På VG er der masser af ildsjæle, som gerne vil bidrage til, at fremtiden bliver lidt mere bæredygtig.

 

VG’s Miljøråd har stadig plads til flere elever.
Vi er først og fremmest elever, men også lærere og vores pedel, Michael, som ved alt om at spare på energien på skolen.
Arbejdet i Miljørådet indgår i de aktiviteter, der udløser et Frivillighedsbevis, der kan vedlægges dit c.v.

 

Vi har tidligere lavet:

  • Cykelkonkurrence med Nærum Gymnasium om, hvem der cykler mest (gæt selv hvem der vandt…)
  • Fem Fede Dage, hvor hele VG i fem dage stiller skarpt på forskellige måder at mindske vores CO2-aftryk på med konkurrencer, hi-fives til morgencykelfolket, tøjbytte og meget mere
  • Verdensmålsdagen sidste år, hvor vi var med til at bestemme nogle af de poster, alle elever skulle rundt til, som fx. skraldestafet og reparationsbane.
  • Pop-up plakater rundt om på skolen med klimatema – fx. “Scor en klimatosse”
  • Folder med supernemme og lækre vegetaropskrifter
  • Informationstavle på gangen hen imod VG-hallen

 

Vi har allerede haft årets første møde, og vores første event i år bliver Fem Fede Dage i midten af november.

 

Ved du allerede nu, at Miljørådet er noget for dig, eller kunne du i første omgang bare have lyst til at høre lidt mere og måske være med til at planlægge én eller flere af de Fem Fede Dage, så kom til frokostmøde

 

Torsdag den 8. Oktober, kl. 11.20-11.50 i studiesalen

 

I det nye år vil vi også gerne lave en Masterclass i bæredygtighed og skabe mulighed for at VG kan have sine egne klimaambassadører, der underviser i de omkringliggende folkeskoler om bæredygtighed. Herudover glæder vi os til at høre dine ideer!