Spansk-elever på udvekslingsbesøg i Badalona.
Spanskelever fra 2g på udvekslingsbesøg i Badalona i uge 38/39.
Vi besøgte vores venskabsgymnasium, Maristes Champagnat, i Badalona. Eleverne boede i seks døgn privat hos spanske familier og deltog i aktiviteter på skolen, skoleudflugter til Barcelona samt arrangementer med deres spanske familier. Eleverne fik styrket deres spansksproglige færdigheder og deres kendskab til spansk kultur – og med sig hjem i bagagen fik de tætte bånd til spanske familier og jævnaldrende – samt et førstehåndsindtryk af den ophedede stemning omkring de catalonske selvstændighedsbestræbelser.