Sommerhilsen fra VGs Walacea-hold (2022) i Dominica
Igen har VG kunnet sende elever på Walacea-ekspedition til et af verdens naturområder. I år har 8 elever og VGs lærer Annegrete været i Dominica.
Mens skoleåret er i sin spæde opstart har ekspeditions-holdet stadig et par dage tilbage i Dominica 😀
De er i gang med marine-delen, hvor de fleste af eleverne skal til deres dykkerprøve. Et par elever er allerede certificerede og laver undersøgelser på revet i stedet.
Øen er utrolig smuk med høje, regnskovsklædte bjerge (gamle vulkaner) overalt (derfor rigtig mange hårnålesving!)
Den første uge boede holdet i en slags camp i regnskoven omgivet af floder, hvor de daglige bade blev klaret😊
De skulle så også forceres, hver gang de skulle nogen steder, for alle broerne var ødelagt af orkanen Maria i 2017. Her blev stort set hele øen totalt raseret – huse, veje, broer og alle større træer!
Holdet bor smukt på et gammelt, restaureret fort, Fort Shirley, meget flot beliggende.
Læs mere om The Wallacea Trust
her