I 2019 udskrev vi en konkurrence ifm. med et skrivekursus for alle 1.g-ere, med temaet ‘Hvad er god undervisning?’

 

Læs her:
1.pris ’Bedste samlede besvarelse’ – 1g skrivekonkurrence 2019

 

Af: Marie Esbjerg 1.d

 

I ly af novemberregnen

 

Torsdag eftermiddag. Femte modul på en helt almindelig, regnvåd torsdag eftermiddag. Blot seks elever var mødt op til ugens filosofiske studiegruppe. Hurtigt havde vi skubbet bordene sammen og sluttet en kreds. Duften af the og kaffe bredte sig fra de medbragte termokander. Dagens emne begyndte: Kærlighed. Vores lærer gav sig ivrigt til at fortælle – om kærlighed gennem tiden, om berømte tænkeres ideer om kærlighed og om kærlighed i det postfaktuelle samfund.

 

Vi begyndte at snakke. I starten tøvende med sænkede stemmer. Langsomt fik vi talt os varme. Armbevægelserne blev større, stemmelejet steg. Uden for vinduet gik himlen fra lys grå over i en koksgrå nuance for til sidst at blive sort. Regnen perlede på vinduerne, dråberne gav genskin i lyset indefra. Af og til, når snakken langsomt forstummede, fandt vores lærer en tekst, et billede eller et citat frem, og vi kastede os med fornyet mod ind i samtalen.
”Ud fra et rent naturvidenskabeligt synspunkt er kærlighed jo bare en stribe kemiske reaktioner i hjernen”, lød det fra den lyshårede 2.G’er. ”Jeg håber da virkelig, at jeg er mere end en stribe kemiske reaktioner”, svarede en anden. ”Der må simpelthen være noget mere. Noget vi ikke kan forklare og skrive ind i et regneark”, udbrød jeg selv. Samtalen fortsatte. Fra agape til eros.

Videnskabeliggørelse eller ånd. Normer, køn, hormoner – forenkling, uforståelighed og tvivl. Vi var en lille gruppe, og samtalen bar tydeligt præg af dette. Ordet gik helt naturligt på tur.

 

Spørgsmålene kom og gik. Nogle blev grundigt diskuteret, andre strejfede os blot flygtigt. Ingen af os kiggede på uret. Ingen af os kunne huske, hvad vi skulle bagefter. Vi var forsvundet ud af vores egne små liv, for en kort stund beboere i ideernes verden, i historien, i menneskeheden som helhed.

 

Lokalet var blevet varmere. Farven bredte sig på mine kinder. De gule lysstofrør var mere charmerende her i mørkningen – mere gyldne. Uden for vinduerne lå mørket udstrakt. Klasselokalet var en isoleret lys-ø, der flød gennem dunkelheden. Langsomt cirklede vi et uoverskueligt, omfangsrigt emne ind.

 

Jeg forlod lokalet fuldstændig optaget af tanker. Ubevidst om regnen, der stille silede ned. Ved siden af mig gik de andre ligeledes opslugte. Jeg var proppet med ideer. Jeg følte mig så tæt på mennesket som helhed – på kærlighed, på samfundet, på det uforklarlige.

 

Læs også 2. og 3. pladsen her