IT-Camp i efterårsferien 2020

IT-Camp i efterårsferien 2020

IT-Camp for kvinder

IT-Universitetet afholder hvert år i efterårsferien IT-Camp for kvinder, der går i gymnasiet eller holder sabbatår. På campen bliver du introduceret til softwareudvikling og data science, og kommer til at arbejde med programmering og kunstig intelligens. Det er gratis at deltage.

 

Tilmeld dig via linket her

 

Går du i gymnasiet eller holder sabbatår? Og er du ved at overveje, hvad du gerne vil læse efter din studentereksamen? Så kan du på IT-camp afprøve om softwareudvikling eller Data Science kunne være noget for dig.

 

På IT-Campen får du mulighed for at prøve kræfter med at programmere din egen hjemmeside, du får indsigt i hvordan en robot virker, lærer hvordan du går på detektivarbejde i store datamængder og bliver introduceret til at arbejde med kunstig intelligens.Derudover får du en masse inspiration til, hvad du kan med en uddannelse inden for it, du kommer til at møde en masse kvindelige studerende fra ITU samt kvinder, der arbejder i tech-branchen.

 

IT-Campen er for kvindelige gymnasieelever (STX, HTX, HHX eller HF) eller dig der holder sabbatår. IT-Campen er gratis, og du behøver ikke at kende til programmering på forhånd. Den eneste forudsætning for at deltage er nysgerrighed og gåpåmod.

 

Vores undervisere og studerende vil sørge for, at du får to sjove og inspirerende dage.

 

Program

 

På IT-Campen vil du blive ført gennem to spændende og udfordrende dage, der vil give dig indsigt i, hvad programmering, big data og kunstig intelligens er, og hvad du kan med det. Det sker bl.a. gennem præsentationer fra nogle af IT-Universitetets undervisere og workshops hvor du selv får lov at prøve kræfter med it- og techopgaver.

 

Dag 1

Formiddag:
Velkommen til IT-Universitetet
Rundtur på IT-Universitetet
Workshop: Lær at programmere en robot

Middag:
Frokost med nuværende studerende

Eftermiddag:
Workshop: Lær at programmere din egen applikation/webservice  Præsentation af bachelor i Softwareudvikling
Tak for i dag

 

Dag 2

 

Formiddag:
Oplæg om data, kunstig intelligens og bacheloruddannelsen i Data Science Workshop: Lær hvordan machine learning bruges til anbefalingssystemer
Virksomhedsbesøg: En tidligere ITU-studerende fortæller om sit arbejde i tech-branchen.

Middag:
Frokost med nuværende studerende

Eftermiddag:
Workshop: Vi går på jagt i big sundhedsdata
Perspektiver på IT: Hvad bruger man egentlig IT til? Tak for denne gang

Der kan forekomme ændringer i programmet.