Filosofiolympiade 2026
Stort tillykke til Laura Sofia Krogsgaard og Christoffer Grüner Jørgensen fra VG’s filosofihold, som har kvalificeret sig til finalen i årets Filosofiolympiade.
Laura og Christoffer gik videre på baggrund af deres flotte essays om eksistentialismen og individets frihed, som de skrev med udgangspunkt i citatet ”Mennesket er ikke andet, end hvad det gør sig til.” af den franske filosof Jean-Paul Sartre.
I konkurrencen havde deltagerne halvanden time til at skrive et filosofisk essay med afsæt i ét af ti udvalgte citater.
Finalen finder sted senere på året.
