Religion

Religion C

2017 Læreplan

Religion på C niveau er obligatorisk. Her lærer du om de største religioner i Danmark, nemlig kristendommen og islam. Derudover skal du lære mere om en af de øvrige verdensreligioner (jødedom, hinduisme, buddhisme, kinesisk eller japansk religion) og enten have et emne af filosofisk eller etisk karakter – eller endnu en verdensreligion.

Da faget er på c-niveau, er der ingen skriftlige afleveringer.

 

  • Der gives en mundtlig karakter.
  • Du kan komme til mundtlig eksamen.

 

Religion B

2017 Læreplan

Religion på B-niveau er et valgfag. Her skal man lære mere om verdensreligionerne og/eller have flere emner af filosofisk/etisk karakter. Man skal læse et hovedværk (fx et evangelium), og man skal beherske religionsvidenskabelig teori i større omfang end på C-niveau.

 

Arbejdsformerne kan være klasseundervisning, men også feltarbejde (hvor vi fx interviewer folk om deres religion) og ekskursioner.

 

I løbet af året skal der udarbejdes en projektrapport (ca. 5 sider), som indgår i eksamen. Ud over dette projekt vil der ikke være skriftlige afleveringer.

 

  • Der gives en mundtlig karakter.
  • Du kan komme til mundtlig eksamen.

 

På VG kan du få:

Religion på C-niveau:

Obligatorisk på STX.

 

Religion på B-niveau:

Valgfag i 3g – dog ikke på studieretningerne 1, 2, 3, 4 eller 5.