Naturgeografi

Naturgeografi C

2017 Læreplan

 

Menneskeskabte klimaændringer eller naturlige variationer? Hvordan opstår tsunami’er? Er der mad nok til milliarder af mennesker, og hvorfor taler flere og flere om bæredygtighed?

 

Disse spørgsmål og mange flere besvares på naturgeografi C. Du får basisviden om og forklaring på mange naturfænomener samt den bæredygtige udvikling – dels ved at læse, høre og diskutere i klassen og dels ved at udføre flere små og enkelte lidt større forsøg. Din faglige viden og nysgerrighed kommer desuden i spil, når vi tager på ekskursioner i nærområdet eller længere væk som fx Møns Klint.

 

 

  • Der gives en mundtlig karakter.
  • Du kan komme til mundtlig eksamen.

 

 

 

Naturgeografi B

2017 Læreplan

 

Naturgeografi B bygger ovenpå den viden og metoder, som du allerede har lært på C-niveau.

 

Du vil arbejde mere selvstændigt med projekter, og udføre flere forsøg og undersøgelser både på VG og i felten. Ligesom på c-niveau tages på ekskursioner for at styrke din faglige forståelse.

 

Din viden skal bruges aktivt og innovativt til fx at opstille forslag til løsning af fødevareforsyningerne i ulande, optimere byrum eller håndtere problemer opstået i kølvandet på fænomenet ’Mega Cities’.

B-niveauet gør dig desuden i stand til at kunne tage stilling til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner som eksempelvis ’plastik-problematikken, ’Parisaftalen’ eller ’bæredygtig fødevareproduktion’.

 

  • Der gives en mundtlig og en skriftlig karakter.
  • Du kan komme til mundtlig eksamen.

 

 

På VG kan du få:

Naturgeografi på C-niveau:

På studieretningerne 7, 8, 9, 10, 11 og 12. Desuden kan du vælge det som valgfag i 3g.

 

Naturgeografi på B-niveau:

På alle studieretninger skal du vælge et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, som du får i 3g. Her kan du vælge Naturgeografi B på alle de studieretninger, hvor du har haft det på C niveau.