Erhvervsøkonomi

Erhvervsøkonomi C

2017 Læreplan

 

Gennem ganske mange år har det videregående studievalg for elever, der har gennemført en gymnasial uddannelse, rettet sig mod de erhvervsøkonomiske uddannelser. Medicin og statskundskab har været de sikre førstevalg, men CBS (Handelshøjskolen i Kbh.), hvor man læser til HA, cand.merc. m.v., har placeret sig stabilt blandt de 5 videregående uddannelser, der har fået flest ansøgere. Dertil kommer det utal af mellemlange økonomiuddannelser, som ligeledes hvert år søges af mange studenter.

 

Erhvervsøkonomi C er din eneste mulighed for at få en fornemmelse om det også er noget for dig.

 

I løbet af undervisningen introduceres du til alle de discipliner, du vil komme til at stifte mere grundigt bekendtskab med, hvis du vælger at fortsætte efter gymnasiet med en merkantil uddannelse, dvs. strategi, markedsføring, økonomistyring, ledelse og organisation.

 

Undervisningen i erhvervsøkonomi på VG er lagt an på cases. Den daglige undervisning bygges op om konkrete virksomheder, og du vil selv gennem hele forløbet arbejde i en gruppe med en selvvalgt virksomhed.

 

Eksamen er mundtlig og den afspejler undervisningen ved, at udgangspunktet for eksamen vil være den virksomhed, du har arbejdet med under hele forløbet.

 

  • Der gives en mundtlig karakter.
  • Du kan komme til mundtlig eksamen.

 

På VG kan du få:

Erhvervsøkonomi på C-niveau:

Som valgfag.