Design

Design CLæreplan

Du kan vælge faget i 3g. Det er både teoretisk og praktisk – du arbejder med grafisk kommunikation (vi laver VG’s Fotoårbog, plakater, CD-covers, mv.), design af fysiske omgivelser (bl.a. arkitektur og tøjdesign), og produktdesign (kunne være mobiler, TV, thermokander, mv.). Du vil blive i stand til at analysere og vurdere design, gennemføre en designproces og generere designidéer. Du får også en gennemgang af designhistoriens højdepunkter – dansk som internationalt. Faget formidles gennem dine projekter enten alene eller i grupper, og ved video, samtaler, artikler fra aviser og magasiner.

 

Der lægges vægt på igangsættelse af dine kreative og innovative sider således, at der kan opstå overraskende løsninger. Der kan anvendes computer i det omgang det findes nødvendigt eller ønskværdigt – fx i PhotoPaintShop, CorelDraw, Adobe InDesign, Google SketchUp, eller lign. Informationer findes bl.a. på internettet. Dine projekter samles i en portfolio, der danner grundlag for en evt. eksamen.

 

Design er baseret på dit engagement og din motivation. Gennem et godt studie- og arbejdsmiljø er det målet at udvikle din selvstændighed og kreativitet. Du er selv med til at formulere dine projekter og skabe dine løsninger. Facit er ukendt.

 

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i faget. Der anvises metoder såvel teknisk som tegnemæssigt.

 

Det er ikke kedeligere end du selv gør det!

 

  • Der gives en mundtlig karakter.
  • Du kan komme til mundtlig eksamen.

 

På VG kan du få:

Design på C-niveau:

Som valgfag.