Dansk

I dansk vil du især skulle beskæftige dig med den danske kultur, som den kommer til udtryk gennem litteratur, sprog og medier. Det kan f.eks. være at undersøge, hvorfor man i en tale, et digt eller i en reklame vælger at appellere til folks følelser, i stedet for til deres fornuft. Eller at undersøge, hvilke virkemidler man kan bruge, når man kommunikerer – både når det gælder fiktion og fakta. Ligeledes vil du komme til at arbejde med din egen mundtlige og skriftlige kommunikation.

Faget dansk skal som led i en almen dannelse give dig et fundament for at forstå og bidrage til den danske kultur og samfundet.

 

  • Der gives en mundtlig og en skriftlig karakter.
  • Du kan komme til mundtlig eksamen.
  • Skriftlig eksamen er obligatorisk for alle elever.