Ambitiøs workshop om fremmedsprog på VG

Ambitiøs workshop om fremmedsprog på VG

Torsdag 9. februar kl. 13-17 mødtes 65 sproglærere i engelsk, tysk, fransk og spansk fra Virum og Roskilde Gymnasium med sproglærere fra mange af grundskolerne i Lyngby-Taarbæk og Skt. Josefs skole i Roskilde til en spændende workshop i fremmedsprog på Virum Gymnasium.

 

Som én af deltagerne formulerede det: ’Meget relevant og inspirerende arrangement, som var både motiverende og opløftende. Dejligt med en eftermiddag med virkelig gode oplægsholdere, hvor vi kunne mødes, blive opdateret og diskutere med hinanden’.

 

Workshoppen indgik i et netværksprojekt i regi af NCFF (det Nationale Center For Fremmedsprog) og oplægsholderne var Elsebeth Gabel Austin, Line Rytter Mørkholt og Mette Kirkegård fra Hjørring Gymnasium, Susana Silvia Fernandez, prof. ph.d fra Århus Universitet og Michael Meichsner, specialestuderende på Københavns Universitet og udskolingslærer.

 

Der var fokus på, hvad der konkret skal til for at lykkes med fremmedsprog, det vigtige dannelsesmæssige og interkulturelle aspekt, motivation i fremmedsprogsundervisningen, Google Translate mv. i fremmedsprogsundervisningen og meget mere.