Besøg af spanske gymnasieelever d. 3-9. maj 2017

Besøg af spanske gymnasieelever d. 3-9. maj 2017

I starten af maj får 26 spanskelever fra 3 1.g spanskhold besøg af elever fra vores venskabsgymnasium i Badalona, tæt på Barcelona.

Som led i vores udvekslingsaftale med det spanske gymnasium, Maristes Champagnat, besøger de spanske elever os mellem d. 3/5 og d. 9/5. De bor privat hos de danske spanskelever og deltager i undervisning på skolen, ekskursioner til København og en cykelsightseeing i nærområdet. De tilbringer tid sammen med de danske familier og skal lære alt om, hvordan en hverdag med skolegang fungerer for en dansk gymnasieelev.

I slutningen af september er det vores tur til at besøge spanierne, og de 26 danske elever rejser til Badalona og bor hos deres spanske udvekslingskammerat i 6 dage. På tilsvarende vis tilbringer de tid sammen med de spanske elever og deres familier, ligesom de skal indgå i undervisning på skolen og ekskursioner til Barcelona.