Overbevisende sejr til VG over NAG

Onsdag d. 1. maj var det tid til det traditionsrige opgør mellem VG og NAG.

 

Det blev en overbevisende sejr på 4-1 til VG efter en suveræn kamp. VG førte med 4-0 indtil NAG fik lov at komme på tavlen.

 

Stærk fightervilje og holdånd. SÅ FLOT SPILLET DRENGE. Og tusind tak for den 6. sejr i træk.

 

Tusind tak til dommerparret bestående af Professionelle topdommere Kim Milton og Knud Stadsgaard.

 

I tirsdags tog 28 glade elever og deres to lærere hjem til Badalona efter næsten en hel uges udveksling i Virum.
I løbet af ugen har spanierne været med til spanskundervisning, på tur til København, hvor de blandt andet så Botanisk have med sommerfuglehuset og i Rundetårn.
Om fredagen var både de danske og de spanske elever på heldagstur til Malmö, hvor de blandt andet var på kreativt værksted på Moderna Museet og på byløb.
De var også til fodboldkamp og på turdag med de spanske lærere.
I september er det så de 28 danske elever, der rejser til Badalona for at opleve den spanske kultur helt tæt på.

I sidste uge sluttede Fællestour på VG.  Der har været 3 konkurrencer:

 

  1. Personen, som har cyklet mest,
  2. Klassen, der har cyklet mest
  3. Cykel-quiz.

 

Den elev, som havde cyklet mest, var Linus Østdal 3a med 406 km i den første uge. 2. og 3. pladsen gik desuden til Oliver Nyegaard 3k (265 km) og Mikkel Rossing 3d (132 km).

 

Til cykelquizzen var det Sarah Abel Trier, som vandt et cykeltjek sponsoreret af RasmusCykler.

 

Klassen, som havde cyklet mest (med uge 1 og uge 2) er 3a! Med 102,8 km cyklet per deltager i gennemsnit i første uge.

 

Ift. Lærer vs elevdysten, så er det klart lærerne, som har taget sejren. Hvis top 3 klasser tages op imod de 3 lærerhold vinder lærerholdene med km cyklet per. Deltager.

2frf/2, der har lavet en musikvideo til OL i Paris 2024 fik  besøg af den franske breakdancer & rapper, Jerome Leperlier.
Det er Det Franske Institut, der står bag konkurrencen, som VGs franskhold vandt 1. præmien i.
Eleverne havde en fin eftermiddag sammen med Jerome Leperlier og lærte at danse og synge sammen med den franske artist.
I den forløbne uge har VG har spændende besøg fra gymnasiet Twinfield i Vermont, USA.
Der er drøftet et fremtidigt samarbejde om gensidig elevudveksling.
VG håber på, at vi kan få et samarbejde i gang og dermed også tilbyde udveksling til USA, ligesom det tilbydes til Spanien og Frankrig.

I den forgangne uge har VG har flere besøg fra Frankrig.

 

Der har været besøg fra vores udvekslingsskole i Le Havre, som blev budt velkommen med flag.

 

Derudover har vi haft franske lærere på jobshadowing på Erasmus Plus-besøg.

 

Skønt med input udefra.

 

Årets tema i den store 1g-skrivekonkurrence på Virum Gymnasium har været at skrive en kort tekst, der beskriver, hvordan det er at være ung i dag.

 

Via dygtige interne screenere og en kompetent ekstern jury er det lykkedes at udvælge de 10 bedste besvarelser blandt hele årgangens godt 400 indleverede – og blandt dem at finde top 3 i kategorien: ’Den bedste samlede besvarelse’.

Jurymedlemmerne har været:

 

  • Peter Nielsen, litteraturredaktør på Dagbladet Information
  • Helle Hvass, retoriker med eget firma Om-tale
  • Karin Axelsson, journalist på DR Nyheder
  • Anders Bjarklev, rektor DTU og bestyrelsesformand på VG
  • Rektor på Virum Gymnasium Mette Kynemund.

 

Eleverne, der havde skrevet de 10 bedste besvarelser kom på scenen mandag 8. april i Studiesalen, hvor hele 1g-årgangen med lærere var samlet til en festlig vinderkåring.

 

De tre bedste besvarelser blev læst op og præmieret med fine boggaver, billetter til gallafesten og en kagemand til hele klassen.

1.prisen gik i år til Gustav Clasen 1s med ’Labyrint-liv’, 2.prisen gik til Julia Skov Michaelsdottir 1m med ’Afslapning’ og 3.prisen gik til Viggo Tolstrup 1a med ’Tankemylderet’.

 

Jurymedlemmerne har med stor fornøjelse læst de fine tekster, der har gjort det muligt for dem at leve sig ind i, hvordan det er at være ung i dag. Det er noget med at skulle være perfekt, ’være med og ikke med’, blive forstyrret hele tiden, leve op til egne og andres forventninger og så ovenikøbet få at vide, at man er utaknemmelig og har det meget bedre end tidligere generationer.

 

Dommerne fremhævede, at eleverne er dygtige til at beskrive en situation og en stemning både kreativt og i et godt sprog, ligesom de evner at reflektere over, hvad det vil sige at være ung i dag – ud fra mange forskellige vinkler. Besvarelserne er alle kreative, velstrukturerede og skrevet i et korrekt og nuanceret sprog. Forfatterne har udvist talent for formidling og viser stil-, genre- og modtagerbevidsthed.

Det er vinderen af 1.prisen i midten af det vedhæftede foto.

 

I næste uge deltager Virum Gymnasium i cykelkampagnen Fælles-Tour i regi af Cyklistforbundet og Regionerne.

 

Kampagnen løber fra 8.-21. april. I kan læse mere om kampagnen her.

 

Det er gjort så nemt som muligt for alle, så den alle klasser er allerede forhåndstilmeldt.

 

Fælles-Tour er en sjov og fællesskabende cykelkampagne, der skal få elever på alle landets ungdomsuddannelser til at cykle i skole og/eller i deres fritid. Udover fællesskab og frisk luft får eleverne mulighed for at vinde fede præmier fra Cyklistforbundet, og VG supplerer med egne præmier.

 

Miljørådet er tovholder her på VG, og vi har lovet Cyklistforbundet at sprede budskabet om kampagnen på vores skole. Så får vi forhåbentlig nogle friske elever med vind i håret, mindsker vores CO2-udledning og får fyret op under fællesskabet i klasserne.

 

 

Kæmpe tillykke til tre filosofielever fra VG som har kvalificeret sig til den nationale finale i filosofiolympiaden:

 

Mads Kilimê Møgelvang, 3.a

Benjamin Leth Rosenkilde, 3.k

Matias Fournais-Sanchez, 3.a

 

Vi hepper på jer og ønsker jer held og lykke 🙂

 

Information fra den ’olympiske komité’:

”Dansk finale i København d. 12.-13. april 2024 på Gefion Gymnasium. De 20 bedste elever fra den indledende runde inviteres til finalen. Den danske finale har samme regler som den internationale. Der skrives et essay i 4 timer på engelsk. Forplejning og overnatning på hostel er betalt af Filosofiolympiaden. De to bedste elever vinder en rejse til: den internationale finale i Helsinki.”

Alle 2.g’erne var i ugen op til påskeferien på studieture.

 

De var på en lang række spændende destinationer i Europa og har oplevet så forskellige ting som appelsinplukning på en plantage,  vigtige historiske steder i Letland, monumenter i England og Skotland og mange mange andre steder.

 

De har dyrket idræt, danset og surfet og været ude at møde nye kulturer og industrier.

 

Vi er glade for at have jer hjemme og have liv på gangene igen.