2.g spansk-elever på udveksling til Badalona
Onsdag d. 29. september drager VGs spansklærere AE og Mi sammen med 28 spanskelever fra 2.g til Badalona, der er en forstad til Barcelona.
Her skal eleverne bo i en lille uge hos en spansk værtsfamilie, prøve at gå på et spansk gymnasium, lære en masse om spansk kultur – og selvfølgelig træne deres spanskkundskaber.
Der bliver tid til både at besøge kendte steder son La Sagrada Familia og Park Güell, men også mindre kendte steder i Barcelona. Der er indlagt to udflugtsdage i programmet.
Vi håber naturligvis på godt vejr, for Badalona har en dejlig strand.
I foråret kommer de spanske elever på genbesøg på Virum Gymnasium, hvor de håber at kunne øve deres engelskkundskaber.